Loading...
Fartskriver2020-09-21T12:43:08+02:00

Fartskriver / tachograf

Vi tilbyder yderst kompetent og fleksibel service af digitale og analoge fartskrivere/tachografer.

Vi har mange års erfaring med fartskrivere og kender derfor til vigtigheden af at det hele fungerer som det skal, således at gældende bestemmelser om hastigheder og køre-/hviletidsbestemmelser kan blive overholdt.

Vores veluddannede og autoriserede personale monterer, tester, justerer, reparerer og servicerer alle former for fartskrivere på større køretøjer.

Vi ønsker at kunne tilbyde dig den rette hjælp, lige når du har brug for den. Derfor sidder vi så vidt muligt altid klar ved telefonen og vores servicevogn rykker hurtigt ud, både dag og nat, når din fartskriver slår ud og din køretur derfor må stoppes.

Vores servicevogn kører på hele Sjælland.

2-års eftersyn

Vores fartskriverspecialist tilbyder også at foretage det lovpligtige 2-års eftersyn på jeres fartskrivere/tachografer. Ved eftersynet gennemgås fartskriverens stand. Den testes og kalibreres, så I kan være sikre på at alle regler og forskrifter overholdes.

Fast pris på 2-års eftersyn: 1.395 kr. eks. moms.

Ved ønske om 2-års eftersyn af en større vognpark, udarbejdes et fordelagtigt tilbud.

2-års eftersyn foretages også på Fyn og i Jylland, ved eftersyn af minimum 4 køretøjer.

Kontakt servicevognen i dag

Vil du høre om hvilken service vi kan tilbyde jeres vognpark, så kontakt vores servicevogn allerede i dag. Vi sidder klar til at besvare din henvendelse hele døgnet, både i hverdagen og i weekenden. Ring på telefon 61 13 41 42 eller skriv til fartskriver.borup@gmail.com. Vi ser frem til at høre fra dig.